Bruger I hundegårde?

Jeg kan da starte med mig selv, som hunden sagde: Jeg bruger ikke en hundegård til mine jagthunde. Men jeg forstår godt, at mange hundeejere gør det. Der er nemlig mange fordele, fx er det bedre at have den i gården, når man alligevel ikke er hjemme. Og så kan det være meget rart, når man skal have gæster.

Det er ikke, fordi jeg går ind for, at vovsen skal stå derude hele året rundt og kun komme ud på jagtturene. Men der kommer nogle situationer, hvor hundegården er et bedre alternativ til at have den indenfor.

Fx når man er væk 8-9 timer. Her er det jo tåbeligt at have hunden indenfor. Den vil selvfølgeligt langt hellere være ude i en løbegård eller lignende, hvor den kan nyde frisk luft og komme af med vandet. Det gør jo heller ikke noget, at den kommer til at se lidt af hvert omkring sig. Den kommer ikke til at kede sig lige så meget som indenfor.

Det er også en klar fordel, når man (dvs. konen) er i gang med at gøre rent i huset. Især hvis man har to hunde, som jeg fx har.

Indretningen af gården

Selv om jeg som sagt ikke bruger dem selv, så har jeg hørt masser af gode råd fra andre som bruger dem. Nogle har begået nogle fejl, som er nemme at undgå. Fx tænker mange, at sådan en gård da selvfølgeligt skal stå ud mod vejen, så den kan sige til, hvis der skulle komme tyve forbi. Men det skaber blot et problem: Hunden vil sandsynligvis begynde at gø hver gang (eller ofte), når nogen går forbi derude. Det er meget bedre at have hunden på den side af huset, som vender væk fra vejen. Det giver færre problemer, og man bliver lettere venner med naboerne.

Hundeartikler. Køb de nødvendige hundeartikler. Fx bideting, tæpper og skåle. Man bør i det hele taget have gode børsteredskaber til hunden, og en god neglesaks. Jeg køber gerne den slags online. Tidligere brugte jeg de fysiske butikker, men der er bare det ved online butikker, at udvalget er meget bedre. Og ofte reklamerer de med gratis levering ved online bestilling. Så brug bare webshopperne. Med mindre du bare skal have tingene i hånden, før du kan købe dem.

Underlag. Hvis du er én af dem, der tænker, at der skal være græs i gården, så tro om igen. Det ser fint og “naturligt” ud de første par dage. Men herefter bliver det til den rene mudderpøl. Hundene bliver beskidte, og der spredes bakterier i gården. Lav hellere et rent fliseunderlag. Det er meget bedre og renere for dig og din hunde. Den skal jo ikke være derude hele tiden. For hvis du mener det, så burde du slet ikke have hund.

Og under transporten…

Det ser sødt ud, når en hund sidder på forsædet eller bagsædet. Men det er farligt. Én ting er, at det er farligt for hunden selv. Men det er også meget farligt for de andre i bilen. Tro nu ikke, at det er synd for hunden, at den skal sidde i transportbur. Jo, det er det måske lidt de første par gange. Men når den først har opdaget, at en tur i bilen og buret er turen til de gode oplevelser som fx jagt hundetræning, ja så skal den nok blive glad for at komme derind. Prøv evt. et lille tip: Start med korte ture, hvor du har hunden i bilen. Slip den løs, så snart du er kommet til destinationen. Ikke noget med kedelige hundesnore eller streng dressur. Bare ren frihed. Et par gange, og den vil opleve, at turen i bilen er vejen til alt det sjove.

Nyttige link

God, anbefales: www.hundegaardtilsalg.dk
Dyrenes Beskyttelse anbefaler: Om transport hund
Og hvis du skal bruge transportbure: www.hundegaardtilsalg.dk/transport-bur-til-hund.php
Mere om hundegårde

Leave a comment