Andre steder på siden har vi opremset nogle sikkerhedsmæssige fordele ved at bruge hundebure i bilen. Men denne artikel handler om, hvordan du vænner hunden til at sidde i buret.
Nogle hunde piber og skaber sig, de første gange de er med i buret. Dette sker stort set udelukkende for hunde, som ikke har prøvet køreturen i bur før.
Min hund peb meget de første par gange. Jeg kørte korte ture og lod ham komme ud at gå og løbet sammen med min anden hund. Jeg forsøgte bevidst at lære den, at transportburet er vejen positive oplevelser. Når man har dette fokus, og kun tager kortere ture, så skal man regne med, at den vænner sig til at være i buret efter ca. 10 ture, nogle gange færre.
De positive associationer
Transportbur skal være lig med alt det gode for en hund. Man skal ikke tro, at det er synd for en hund at sætte den i et bur i bilen. Hunde kan sagtens være i bure i begrænset tid. De skal blot forstå, at de kommer ud igen på et eller andet tidspunkt. Det kan også være en fordel at købe lidt forskellige hundeartikler til buret, fx tyggeben og legetøj, som den godt kan lide. Man skal selvfølgeligt heller ikke glemme en vandskål i buret.
Hvilken type?
Der findes bure i aluminium, stål, stof og plastik. Aluminiumsbure er de dyreste. Plastik- og stålbure er udmærkede at bruge i bilen. Stofburene eller lærredsbure er ikke så solide som de andre, og derfor bør de – såfremt de skal bruges i bilen – placeres bag et sæde, fx bag bagsædet. Hvis man vil have topkvalitet, er alu det bedste. De er holdbare og lette, og så er de noget pænere at se på end de andre. Ikke fordi det æstetiske er det vigtigste, men de fleste vil nok mene, at de er flottere end de andre.
