Det kan undre eget, at der stadig findes hundeejere, som bruger seler eller slet ikke noget, når de skal have hunden med i bilen. Som videoen viser, er seler ikke nogen god løsning. Jeg vil nødigt bruge dem. Ikke engang den type, som går for at være mere sikker end de andre.

Transportbure er sagen

Du kan sagtens finde crash tests, som viser, hvad der sker, hvis hunden er placeret sikkert i et transportbur til hunde. Bevares, det kan stadig være et voldsomt slag for hunden, men i sammenligning med scenen ovenfor er det meget bedre. Ikke mindst for de mennesker, der er med. For selvfølgeligt er det forfærdeligt, hvis hunden kommer til skade eller ligefrem dør. Men mange glemmer bare at tænke på, at i værste fald kan der gå menneskeliv tabt. Det kan ske, hvis mennesker bliver ramt af hunden ved kollisioner. Det kan også ske, hvis forstyrrelsen i bilen forårsaget af hunde eller andre kæledyr kan bevirke, at bilisten ikke kan styre bilen og holde øje med, hvad der sker. Det hele kan undgås ved at købe et transportbur.

Man ser til stadighed, at mange hundeejere vælger at have deres bedste ven siddende løst på bag- eller forsædet. I langt de fleste tilfælde sker der ikke noget ved det. Men pludselig kan uheldet være ude. Psykologien i det er som med så mange andre ting: Man tænker, at det sker for naboen. Det sker ikke for mig, tænker de fleste. Af samme grund kan nogle mennesker bliver ret chokerede over, at deres hus pludseligt er blevet røvet. Nu har døren ikke været låst i næsten tyve år, og der er aldrig sket noget. Men det sker også for dig lige pludselig.

Alle de andre fordele

Når man begynder at bruge transportbure, opdager man også, at der er mange andre fordele. Fx er det meget nemmere at holde bilen tør og ren, når hunden har et begrænset område. Det er også nemmere at placere foderskåle og vandskåle. Egentlig synes jeg også, at det ser lidt mere “professionelt” ud, når man kører med transportbur i sin bil.

Blot lidt tilvænning

Hvis du har haft hunden i flere år og først nu har besluttet dig for, at du vil have et transportbur, så er du ikke den eneste. Det er ret tydeligt, at førstegangshundeejere oftere vælger blot at lade hunden sidde på bagsædet. Men senere opdager ejeren alle ulemperne. Det betyder også, at din hund – psykologisk set – ikke er klar til at sidde i et hundebur. Men det er ikke noget problem, i hvert fald sjældent. For din hund kan sagtens – gennem lidt målrettet hundetræning, evt. med lidt brug af andre hundeartikler såsom tyggeben og godbidder – vænne sig til transporten i Volvoen. I henseende til hundetræning er det i øvrigt godt at sikre din hunds mentale fokus. Mange undlader at fodre hunden før hundetræning. Det er klogt nok, men hvis den er alt for sulten, kan det gå ud over dens koncentrationsevne, idet det er naturligt for hunden at kæmpe for at finde føde, når maven er tom. Det kan også ødelægge din hunds fokus, hvis den har for mange lopper, flåter og andet, som kan irritere huden. Her kan du læse meget mere på Loppespray.dk.

Det er ikke så underligt, at en hund kan føle et mentalt ubehag ved at skulle være i et tæt bur – i hvert fald hvis den aldrig har prøvet det før. Det hele handler om det psykologiske begreb ‘association’. Det er meget udbredt i behaviorisme eller adfærdspsykologi. ‘Association’ betyder ‘forbindelse’. Fx forbinder din hund lyden af en raslende hundesnor med gåture, og den forbinder lyden af en, der åbner en dåse, med hundemad.

Når det kommer til dit transportbur til hunden i bilen, er det det samme. I begyndelsen oplever den ikke andet, end at den ikke kan flytte sig ret meget. Og den har i princippet ingen idé om, hvornår den kommer ud igen.

Man danner den positive association på mange måder:

1) Smid godbidder ind i det åbne bur, og lad hunden komme ud igen, så snart den vil. Helt enkel hundetræning med bur.

2) Når hunden har prøvet at være derinde et par gange, kan du stille dit transportbur ind i bilen og prøve igen. Tag dig god tid til disse øvelser. Man bør ikke gøre det, lige før man skal på arbejde.

3) Herefter kan man prøve at lukke buret i ganske kort tid. Det er tale om langsom tilnærmelse. Begrebet bruges blandt andet til at kurere fobier hos mennesker. Hos hunden kan det også bruges til alt lige fra bekæmpelse af skudrædhed til frygt for maskiner.

4) Senere kan hunden få en kort tur ud i det fri. Sørg for, at turen netop bliver kort, og lad den herefter rende frit rundt.

Princippet bruges ikke kun til hunde, der skal vænne sig til transportbure. Det er et lige så relevant værktøj, når hunden frygter hundeklipperen eller plæneklipperen. Langsom tilnærmelse til frygtens kilde. Jeg har eksempelvis trænet en skudræd hund. Det er aldrig blevet 100 % fortrolig med lyden af haglgevær, men den er blevet så skudfast, at den kan komme med på jagt under nogle særlige forudsætninger.

Jagthøreværn

Leave a comment