De fleste hunde lærer hurtigt at sidde roligt i en transportkasse. Hvis din hund ikke er én af dem, så bør du blot give hunden en langsom tilvænning. Lad hunden gå ind i buret efter en godbid, og lad den komme ud, så snart den har lyst. Gentag øvelserne. Prøv efter noget tid at lukke buret i kort tid for derefter at lukke hunden ud igen. Forlæng gradvist tiden, hvor den sidder i buret. Beste udvalg: Hundetips.
Når hunden har gennemført ovennævnte øvelser nogle gange, skulle den være nogenlunde fortrolig med transportburet. Herefter kan du prøve at køre en kort tur ud til en mark eller et lignende stort område, hvor den kan få lov at løbe lidt rundt. Når den skal ind igen, er det godt at have masser af godbidder klar, ligesom man skal sikre, at der er en stor skål vand i buret. Alene vandet kan få din hund til at forbinde buret med noget positivt.
Du kender bedst selv din hund. Hvis den begynder at pive eller hyle i buret, kan det være fristende at stoppe op og tage den ud. Men det er ikke altid det klogeste at gøre. Din hund kan på denne måde lære, at den bare skal hyle op, når den vil ud. Man er nødt til at lære den, at det er ejeren, der bestemmer, hvornår den skal ud.
Det er helt almindeligt, at hunden begynder at give lyd fra sig, når den ser et område, som den kender godt. Fx oplever mange, at den begynder at hyle og gø, når den nærmer sig området, hvor hundetræningen eller jagten foregår.
Sikker transport af hunden i bilen