Riffel, 308 W, indskudt med indskydningsbænk.
Lapua 12 gram spidsskarp.
Gummibagkappe, mest til træning, men når man er vant til at bruge den, er der ingen grund til at tage den af til prøven.
Liggende stilling med bipods på riflen og en lille lædertaske under skæftet.
3M Peltor Sporttac høreværn.
Træning på Vingsted skydebaner 7-8 gange. Nåede at affyre ca. 250 skud før prøven. (debedsterejser.dk)
Ugen før prøven besøgte jeg den skydebane, hvor prøven skulle afholdes. Til mit held besluttede riffelinstruktørerne, at alle kunne få lov til at lege, at de var til prøven. Det hele blev derfor gennemført som en rigtig riffelprøve.
Prøven
Til selve prøven fik vi først tjekket våbentilladelse og jagttegn + billed-id. Før skydningen får man helt klare instrukser.
Får man en klikker (en patron, som ikke går af), skal man henvende sig til en instruktør.
Hvis man ikke tjekker løbet før skydning, så dumper man.
Tjek selv alle reglerne, de står fx på mst.dk.
Efter instrukserne blev vi ført frem til skydelinjen.
Man får først lov til at afprøve skydestilling.
Jeg brugte ikke magasinet, men satte en ny patron i efter hvert skud.
Til prøven så det sådan ud.
Med min 10 gange forstørrelse kunne jeg ikke se skydeskiven. Ej heller skudhullerne.
Jeg placerede den lodrette linje lige mellem benene på rådyret. Den vandrette midt på dyret.
En anden jæger fortale, at han godt kunne se skydeskiven. Han brugte 16 gange forstørrelse.
Når man ser skuddene som her, tænker man: “Nu er prøven bestået”. Men det er den ikke. Man har først bestået, når man er gået tilbage til skydelinjen igen.
